Irma får det svært i Århus

Irma kan se frem til kraftig konkurrence, forudser Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia, der er ekspert i detailhandel.

»Irma kommer under heftigt angreb fra to sider,« siger han med henvisning til den kommende Føtex Food i Guldsmedgade og Salling Super på Strøget. Sidstnævnte har ifølge eksperten »det højeste niveau, der findes i landet«.

Irma kan blive tvunget til at sænke sine priser, vurderer Bruno Christensen.

»Ifølge prisundersøgelser i bl.a. Jyllands-Posten er Irma en af de dyreste kæder. Og nu kommer den til Århus, Dansk Supermarkeds hjemby, hvor konkurrencen er hård og Dansk Supermarked er stærk.«

Allerede i dag er to supermarkeder placeret tæt på hinanden i midtbyen, nemlig den almindelige Føtex i Guldsmedgade og Mad & Vin-butikken i Magasin. I dag har de forskellige kundegrupper, men Føtex vil med ombygningen til Føtex Food bevæge sig op ad kvalitetsskalaen, mens Irma vil henvende sig til et bredere publikum end Magasins nuværende Mad & Vin-forretning, der især tiltrækker feinschmeckere.

Dyreste rødvinskøb nogensinde

En ukendt kinesisk milliardær har i dag købt 27 flasker Bourgogne-rødvin for 2,4 mio. kr. i London.

Det meddeler Antique Wine Company i London til nyhedsbureauet Reuters.

"Det er den højeste pris, der nogensinde er betalt for en enkelt samling af rødvin," siger direktør Stephen Williams til Reuters.

Romanee Conti
Den ukendte kineser har kastet sin kærlighed og 500.000 dollars af sin fomue på Bourgogne-vinen Romanee Conti. Af de 27 flasker er de 12 fra 1978, mens det øvrige indkøb er enten parvise eller enkelte flasker af årgange fra 1961 til 2002.

Romanee Conti regnes for at være blandt de fineste vine i verden med en produktion på blot 450 kasser om året.

"Jeg har ikke indtryk af, at flaskerne er købt som en investering. De skal drikkes. Markedet for meget dyre vine har været total immun over for den globale kreditkrise," siger Stephen Williams, der har bemærket en stigende interesse blandt kinesiske vinkøbere for de mere komplekse Bourgogne-vine, mens den kinesiske interesse hidtil især har været rettet mod de store slotte i Bordeaux.

Den kinesiske køber har tidligere haft den store tegnebog oppe af lommen, da han købte en kasse 1982 Chateau Petrus for 60.000 dollars.

Dyreste enkeltflasker
I dagens køb har den kinesiske vin-elsker betalt gennemsnitligt knap 90.000 kr. pr. flaske. Den hidtil dyreste enkeltflaske blev solgt på auktion i 1985, da grundlæggeren af Forbes' Magazine, Malcolm Forbes, købte en Chateau Lafitte årgang 1787 for 105.000 pund, som på det tidspunkt svarede til 162.750 dollars.

I 2006 solgte Antique Wine Company verdens hidtil dyreste hvidvin, en Chateau d'Yquem igen fra 1787, som gik for lige under 100.000 dollars.

Rengøring = forsøgsdyrenes skræg

Tusinde vis af forsøgsdyr må hver dag lide skæbnen med test for at vi kan gøre rent på en ny og endnu mere effektiv måde! Jeg syntes ikke vi kan være det bekendt i 2008. Har vi ikke de produkter der skal til allerede? Vi har vel ikke brug for at mange hjælpeløse dyr skal dø, blot fordi vi som forbrugere skal havde en ny vidunder kalk fjerner. Dette er et oprup til rengørings branchen - brug ikke produkter der er testet på dyr.
Du kan se og læse meget mere på linket til forsøgsdyrenes værn her http://www.glemtedyr.dk

Alternativ bourgogne

Der er mange gode tilbud at hente i denne uges test, og de er godt fordelt på priskategorier og vintyper. En af de mere sjældnere gæster er en hvid bourgogne, en rully fra Domaine Chartron.

Rully ligger i Côte Chalonnaise, som befinder sig umiddelbart syd for Côte de Beaune, hvor alle de store kendte hvidvine fra Bourgogne skal findes. Selv om der altså hverken står Meursault eller Montrachet på etiketten – hvilket nemt kan flerdoble prisen – så har denne rully bestemt en rem af huden.

Når producenterne gør det godt i Rully, kan vinen godt sammenlignes med en lille udgave af Puligny-Montrachet, hvilket vil sige, at det er en relativt mineralsk udgave af den hvide bourgogne, ikke helt så slank, sprød og mineralsk som chablis, men et stykke i den retning. Drik vinen, der smager, som om den er fadlagret, til stegt fisk og skaldyr eller til lyst fjerkræ.

Er der asparges, stenbiderrogn eller salat på menuen, vil det nok være bedre at servere ugens gode hvide billigvin, La Colombelle d’Andre Daguin – en klassiker her i testen, som vi har anmeldt hver eneste år tilbage i tiden, så længe jeg kan huske. En supersprød hvidvin fra Gascogne i Sydvestfrankrig, som på alle leder opfører sig som en frisk og aromatisk sauvignon blanc, selv om den er lavet på den ellers så neutrale cognacdrue, colombard.

Kickstart på foråret

Supermarkedskæderne har som regel god fornemmelse for, hvornår hvilke vine skal til test. Amarone og portvin op til jul, rosé og sprøde hvidvine om sommeren. Man kunne derfor godt tro, at det var gået helt galt for importørerne her midt i april måned. Vintesten byder nemlig på både portvin og rosé – årets første i øvrigt! Men selv om der er andre vine, som nok forekommer mere oplagte her og nu, er det dog ikke slået helt klik for dem (importørerne altså). Der er tydeligvis en mening med galskaben. Begge de omtalte vine er nemlig af særdeles høj kvalitet, og det er jo aldrig helt tosset at sende god vin til test!

Roséen fra Bodega Melipal i Argentina er gjort på landets nationaldrue, malbec, og den er et eksempel på, at malbec udmærket kan bruges til det formål. Den er sprængfyldt med toner af hindbær, jordbær og vandmelon, og så finder man et pikant strejf af restsødme, uden at det er overdrevet – akkurat som bagetiketten foreskriver. Bagetiketter er normalt en gang ubrugeligt øregas, men i dette tilfælde får man faktisk en pålidelig beskrivelse af vinen. Med Melipal har Philipson Wine kickstartet foråret og været hurtigere på aftrækkeren end konkurrenterne.

Grahams står for portvinen, der er en fin blanding af flere forskellige årgange. Den kan stilmæssigt minde lidt om god vintage port med sin rene frugt og saftige tanniner, men som følge af længere tid på egefade besidder den større blødhed. Grahams »Six Grapes« er en eminent ledsager til skimmeloste, og det kan man jo sådan set godt spise året rundt – så helt ved siden af er den bestemt ikke. Prisen på godt og vel 130 kroner er måske en sjat, men kvaliteten er fremragende!

2004, Ruffino, Fante Al Sole Toscana, MidtitalienNetto. 39 kr. Kommentar: Meget rustik i duften med en god frugtsødme. En del stenfrugtskarakter spores i smagen, der i øvrigt forekommer rank og struktureret – nogle ville måske sikkert sige en anelse kantet, men den bløder op sammen med mad.

Hvidvin til tiden

Der skal sprød og klassisk hvidvin til årstidens specialiteter

Når disse linjer læses er der måske stadig både stenbider- og torskerogn i fiskehandlerens disk. Nu, hvor Tivoli er åbnet, er fjordrejerne selvfølgelig også kommet, men de forsvinder måske, før vi ved af det igen. Sidste år var et rigtigt ringe år for det lille skaldyr, som i min bog er det tætteste, man kommer en dansk nationalspise, og der er desværre foreløbig ikke noget, som tyder på, at det skulle blive bedre i år. Aspargesene er dog med sikkerhed lige rundt om hjørnet.

Vi får med andre ord brug for hvidvin i den kommende tid, helst af den sprøde mineralske slags uden for meget træ. Testen byder i denne uge på en lille håndfuld af slagsen, først og fremmest fra Chablis i det nordlige Bourgogne, som generelt synes at være stedet at kigge hen, når man vil have klassisk sprød hvidvin med fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Det store købmandshus Louis Latour er normalt kendt for alt muligt andet end chablis, men ikke desto mindre gør Latour, som er flere hundrede procent bedre til de hvide end de røde, det rigtigt godt med 2006 Chablis La Chanfleure. Lige nu fremstår den lækkert cremet og åben, med alt hvad man forventer sig af klassisk chablis – dvs. især mineralitet. Nogen stor gemmevin er det dog næppe.

Gemmevin er nok snarere 2002 Chablis 1. cru Fourchaume fra kooperativet La Chablisienne, som vinificerer 25 pct. af al vinen fra distriktet. Hvor La Chablisienne har scoret maxpoint med efterhånden en stribe vine fra den glimrende 02-årgang, virker det som om Fourchaume ikke rigtig er trådt i karakter – der er endnu lidt for blomstervand efter min smag. Måske er det terroir’ets – vinmarkens – karakter, måske er det udviklingstrinnet, hvem ved? I hvert fald er der ikke nok til topkarakter, som den præsenterer sig pt.

Et sjovt alternativ i denne klasse er den rene sémillon fra Margaret River – det herlige surfer-paradis i Western Australia. Den er selvfølgelig lidt mere alkoholtung og sødmefuld i frugten end en klassisk europæisk vin, men den har de rette urtede toner, som vil gøre sig fremragende til asparges og andet grønt.

Sluk solariet

Alle bør slukke for solariet ikke mindst når man nu er så vel informeret og ved hvor sundhedsskadeligt det er. Der er også så mange alternativer idag for at få lidt "kunstigt" kulør, og som ikke endgang giver rynker senere i livet.
Men se selv her hvor galt det kan gå: http://www.myspace.com/sluksolariet