Den følsomme malbec-drue har givet franskmændene søvnløse nætter. Men i Argentina kommer der fremragende vine ud af den.
Det kan måske være lidt af en gåde, hvordan Argentina den ene gang efter den anden får fremragende vine ud af druen malbec, når nu de franske vinbønder i for eksempel Bordeaux ikke har haft det store held med at tæmme den. Malbecen er nemlig en af de druer, som konstant har givet franskmændene søvnløse nætter og sved på panden. Udover at være følsom over for frost, meldug og råd, kan den have en tendens til at blive en smule kantet i Frankrig.
Dette er til gengæld sjældent tilfældet i Argentina, hvor klimaet er et andet. For eksempel har de væsentligt flere solskinstimer i deres vindistrikter, end man har i Sydvestfrankrig. Det giver et større sukkerindhold til druerne, der typisk får vinene til at virke lidt mere tilgængelige og bløde. Samtidig falder der ikke så meget regn på de kanter, og derfor ser man heller ikke de samme problemer med blandt andet råd. Ugens røde testvinder fra Bodega fin del Mundo er et glimrende eksempel på argentinsk malbec med en sund og ren frugt uden skarpe kanter.
En af verdens førende vinskribenter, Jancis Robinson, har et par gange skrevet, at malbec fra Argentina tit giver vine med en Bordeaux-agtig karakter. Personligt synes jeg nu snarere, at den har flere lighedstræk med det, man finder i den sydlige Rhône-dal, fordi den ofte besidder nogle toner af peber, lakrids og så en blød frugtsødme. Selv om jeg nødigt indrømmer det, er jeg faktisk mere end én gang blevet snydt med lige præcis de argentinske malbecer i blindsmagning. Hermed en lille opfordring til at prøve sig lidt frem med henholdsvis bordeaux, argentinsk malbec og saftig rhône. Man kan eksempelvis tage udgangspunkt i mindre appellationer som Seguret eller Vacqueyras (omkringliggende kommuner til det hæderkronede Châteauneuf du Pape).
Dette er til gengæld sjældent tilfældet i Argentina, hvor klimaet er et andet. For eksempel har de væsentligt flere solskinstimer i deres vindistrikter, end man har i Sydvestfrankrig. Det giver et større sukkerindhold til druerne, der typisk får vinene til at virke lidt mere tilgængelige og bløde. Samtidig falder der ikke så meget regn på de kanter, og derfor ser man heller ikke de samme problemer med blandt andet råd. Ugens røde testvinder fra Bodega fin del Mundo er et glimrende eksempel på argentinsk malbec med en sund og ren frugt uden skarpe kanter.
En af verdens førende vinskribenter, Jancis Robinson, har et par gange skrevet, at malbec fra Argentina tit giver vine med en Bordeaux-agtig karakter. Personligt synes jeg nu snarere, at den har flere lighedstræk med det, man finder i den sydlige Rhône-dal, fordi den ofte besidder nogle toner af peber, lakrids og så en blød frugtsødme. Selv om jeg nødigt indrømmer det, er jeg faktisk mere end én gang blevet snydt med lige præcis de argentinske malbecer i blindsmagning. Hermed en lille opfordring til at prøve sig lidt frem med henholdsvis bordeaux, argentinsk malbec og saftig rhône. Man kan eksempelvis tage udgangspunkt i mindre appellationer som Seguret eller Vacqueyras (omkringliggende kommuner til det hæderkronede Châteauneuf du Pape).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar